|
Opbyg en kampagne |
|
|
For at oprette en ny kampagne vælges i hovedmenuen Filer | Ny | Kampagne.
Derved åbnes et vindue med en ny kampagne.
Herfra dannes kampagnen i en række trin:
Trin 2 (udvælg målgruppe) kan gennemføres et antal gange og på den måde kan målgruppen opbygges af mindre segmenter. Kapagneværktøjet sørger selv for at der ikke optræder dubletter i målgruppen.
Målgruppen (listen over de firmaer / kontaktpersoner som kampagnen er rettet mod) gemmes sammen med kampagnen. Så selvom der kan tilføjes emner undervejs i kampagnens liv, så kan man sige at målgruppen er fast. Det betyder at de svar og hændelser der er registreret på målgruppen også bliver bevaret og derfor kan anvendes til statistik og dannelse af andre kampagner (opfølgning).
Vi ser nu nærmere på de enkelte trin:
Trin 1: Basisdata
I dette første faneblad under kampagnen udfyldes de grundlæggende data for kampagnen: Navn, type, forklaring, script og hvor langt kampagnen er nået.
I den basale gruppe giver du kampagnen et sigende navn (det skal også benyttes af dine kolleger for at kunne identificere kampagnen), en dato for hvornår kampagnen skal starte og dit navn. Som standard er navnet valgt på forhånd.
Firma Her vil kampagnens kriterier alene beskæftige sig med data der er knyttede til firmaerne. Og et givent firma kan kun optræde én gang i målgruppen.
Kontakt Her kan kampagnens kriterier også inkluderer data knyttede til ansatte i firmaerne. Som sådan kan en kampagne godt inkludere det samme firma mere end én gang (dog med forskellige kontaktpersoner). Men et firma kan kun komme med i kampagnen, hvis der er mindst én kontaktperson i dine data.
Selvom du vælger kontaktype = Firma, kan der senere i kampagnens live (f.eks. når phonere taler med emnerne) vælges at sætte kontaktperson på de enkelte emner i målgruppen. Det er f.eks. meget vanligt at starte en kampagne som kontaktype = Firma, lade phonere ringe igennem og finde navne på kontaktpersoner og så efterfølgende sende materiale stilet til disse kontaktpersoner.
I gruppen Type og Pool vælges Type = Standard. Senere vil vi vise hvad de forskellige Pool-typer kan anvendes til.
I gruppen Status checkes af som følger:
Aktiv = Checket når kampagnen skal kunne ses i TeleCenter og phonerne dermed skal kunne arbejde med emnerne. Personlig = Endnu ikke anvendt (skal benyttes til at lade sælgere have en personlig kampagne og dermed kunne lave statistik over deres opsøgende telefonarbejde) Udført = Kampagnen er afsluttet (der kan ikke trækkes ny emner fra TeleCenter)
Til sidst kan felterne Tekst og Script udfyldes.
Trin 2: Kriterier
Nu gælder det at fremfinde emner der skal indgå i kampagnen. Til dette formål kan anvendes en enkel - peg og klik - metode eller en mere avanceret metode. I den sidste kan der spørges dybere i data. Helt ud i krogene som f.eks. "Lad mig finde firmaer, hvor der har været to år med en egenkapitalforrentning på mere en 10% efterfulgt af et år med tab".
Vi ser her på det simple kriterium.
Kriteriet kan inkludere information om:
Antal ansatte: Værdier kan indtastes som interval. Hvis der står 0 i begge felter indgår værdierne ikke i kriteriet. NB: Mange firmaer er registrerede med Antal ansatte = Uoplyst. For at få disse firmaer med i målgruppen kan kriterier på antal ansatte altså ikke anvendes.
Omsætning: Kan igen indtastes som interval. Samme NB som ovenfor.
Postnummer: Angives som interval. Intervalværdierne vurderes alfanumerisk. Det betyder at "74" vil være højere end "3460". Sørg derfor for at start- og slutværdi angives på samme form.
Titel indeholder: Her kan der indtastes tekst som skal indgå i jobtitel på emnerne. "alg" vil derfor inkludere personer med "Salg", "Salgschef" og "Salgstræner" som titel.
NACE koder (branchekoder): Her kan der markeres et antal branchekoder som skal indgå i kriteriet. Får at gøre det lettere at vælge blandt de mange koder kan der søges i den øverste linje.
Firma info / Kontakt info: Her kan der klikkes på en eller flere info tags som skal være knyttede til emnerne.
Ekskludér hvis i andre aktive kampagner: Hvis dette felt afkrydses vil emner der er i andre kampagner (som ikke er afsluttede) ikke kunne indgå i kriteriets resultat.
Herunder er der viste et eksempel på et kriterium, der skal ramme firmaer der endnu ikke er tildelt en relation (kunde, konkurrent, ...) og hvor ordet "frugt" indgår i firmaernes branchekode.
Klik på eksekver for at se resultatet der svarer til kriteriet.
Her ses at der er 39 emner der passer med kriteriet. (De er endnu ikke inddraget i kampagnens målgruppe. Der er bare tale om en midlertidig liste, der viser, hvad der svarer til kriteriet.)
Hvis listen synes at indeholde de rigtige emner, skal de over i målgruppen. De kan ske ved at klikke på knappen "Adder alle" i den øverste knaprække. Det kan også ske ved at markere et antal rækker med musen og højreklikke i det markerede område. Herved nås muligheden alene at tilføje de valgte emner.
Læg mærke til at der også er muligheden at fjerne emner. Dette kan være særdeles effektivt hvis man f.eks. har behov for et kriterium som "Giv mig alle cykelsmede med mere end 3 ansatte og mere end 1 million i omsætning og hvor de ikke er i postnummer 3460". Her laver man i stedet et kriterium først, som rammer alle cykelsmede med mere end 3 ansatte og mere end en million i omsætning. Disse tilføjes målgruppen. Dernæst laver man et kriterium som rammer alle firmaer i postnummer 3460 (uanset branche og størrelse). Disse fratrækkes så målgruppen.
At tilføje/fjerne emner er en iterativ proces. Der kan tilføjes mange gange. Systemet vil selv sørge for at der ikke optræde dubletter i målgruppen. (Hvis et firma/kontakt er i målgruppen i forvejen vil det simpelthen ikke blive tilført på ny).
Trin 3: Målgruppelisten
Efter dette har vi nu en målgruppe. Denne kan betragtes ved at klikke på fanebladet Målgruppe.
Som det ses er der ganske mange kolonner med i denne liste. Det er for at kunne vurdere og følge op på målgruppen. Nogle af kolonnerne benyttes også når der skal tildeles telefonkald til phonere (hvis det er en telekampagne).
Listen indeholder dog ikke alle data. Derfor er der tale om en dynamisk liste hvor data vil blive hentet efter behov. Når der f.eks. flettes med Word vil der være langt flere kolonner til rådighed.
Handlinger på målgruppen
På emnerne i målgruppen kan der udføres handlinger som brevfletning, e-mail-fletning, oprette aktiviteter, tilknytte phonere, mv.
Dette sker altid på de markerede emner i målgruppen. Hvis det skal ske for alle kan alle markeres ved at taste Ctrl-A på tastaturet. Alternativt kan museklik i kombination med Ctrl og Shift anvendes.
Når de skal vælges handling sker det ved enten at klikke på Handling i øverste knaprække eller ved at højre-klikke musen i det markerede område. I begge tilfælde fremkommer en kontekstmenu som vist nedenfor.
Valgene her er:
4. Spørgsmål i kampagne
Side url: http://www.channelcrm.net/dk/index.html?net_marketingmgmtbuildcampaign.htm |