|
Tilpasning af tabeller |
|
|
Stort set alle tabelvisninger i ChannelCRM kan tilpasses.
Kolonnebredder Bredden på de enkelte kolonner kan reguleres ved at trække i skillelinien ved kolonnetitlen. Du kan også højreklikke på titlen og i menuen vælge Best fit eller Best fit (all columns)
Sortering Ved klik på en kolonnetitel vil der blive sorteret efter denne kolonne. Et klik til vender sorteringen. Sortering på flere kolonner sker ved at holde Skift-knappen nede, mens der klikkes på 2. og følgende sorteringskolonner.
Filtrering Med filtrering menes at tabellen ændres til kun at vise de rækker, der opfylder et eller flere kriterier. Brug den lille knap der ligner en tragt i hver kolonnetitel. I første omgang er det måske nok at filtrere efter en værdi. Senere kan du vælge (Custom) og dermed få adgang til et væld af muligheder. Hvis en tabel aktuelt er filtreret vises dette ved at der nederst i tabellen er vist en ekstra linie med filtrets kriterie (og mulighed for yderligere tilpasning).
Gruppering Hvis der er vist en grupperingsboks oven over tabellen, kan der grupperes ved blot at trække kolonnetitler op i denne boks. Hvis ikke kan der højreklikkes på en kolonnetitel og i menuen vælge Group by Box eller Group by this Column.
Viste felter Ved højreklik på en kolonnetitel kan der i menuen vælges Column Chooser. Derved åbnes en lille dialog hvortil kolonner kan trækkes (for at skjule dem) og hvorfra skjulte kolonner kan trækkes ind i tabellen (for at vide dem igen).
Side url: http://www.channelcrm.net/dk/index.html?net_customizetables.htm |